banner1

Kirkens Korshær i Aalborg, er en del af den landsdækkende frivillige hjælpeorganisation Kirkens Korshær, som har sit virkeområde blandt samfundets nødstedte mennesker. Kirkens Korshærs formål er at hjælpe mennesker, der har sociale problemer som ensomhed, misbrug, psykiske lidelser og hjemløshed tæt inde på livet. Hjælpen er et frivilligt tilbud om nærhed, varme og omsorg.

Historien

Den 12. oktober 1912 blev de første 12 korsbrødre og –søstre indviet til tjeneste af korshærschef H P Mollerup i København. De skulle være folkekirkens udstrakte arm til storbyens og samfundets nederste og fattigste, og deres arbejde være evangeliserende og socialt. De drev bl.a. fængsels- og værtshusmission og hjalp fattige familier med tøj og naturalier. Med årene og i mødet med de mennesker man gerne ville være kirke for og med, udviklede og udvikler korshæren stadig sin indsats. I dag arbejder korshæren i en lang række større byer landet over i et vidtforgrenet arbejde.

Korshæren kom til Aalborg i 1924 og har været her siden. Allerede i midten af 1923 blev Olga Sangill sendt af korshærens stab i København til byen for at lede et fritidshjem for unge kvinder, som havde til huse i Menighedshjemmet i Danmarksgade. Et halvt år senere kom Valdemar Clausen, og han påbegyndte et arbejde blandt byens arbejdsløse og husvilde mænd. Den 22. november 1924 blev de første lokale korsbrødre- og søstre indviet. Og det er den dato, der regnes som Kirkens Korshærs begyndelse i Aalborg. Også her blev der – fra det der senere blev kaldt byarbejdet – drevet mission på værtshuse, tvangsarbejdsanstalten, fængslet, fattiggården og sygehusene og her blev der holdt møder for udsatte og for fattige familier, og man forsøgte på bedste vis at hjælpe dem også i praktisk henseende.

I 1929 startede man en søndagsskole i husvildebarakkerne på Aron Jacobsens vej. Og dette arbejde skulle senere føre såvel en børnehave som en ungdomsklub med sig. I 1949 åbnedes herberget i nogle barakbygninger fra krigens tid. Her kunne hjemløse, der ellers havde været henvist til trappeopgange og teglværker, hvis de ikke kunne falde til på tvangsarbejdsanstalten, for en tid få egen seng at sove i. Få år senere flyttede herberget til Forchhammersvej, hvor det fortsat ligger og er en mulighed for midlertidigt tag over hovedet.

Ellers bestod Kirkens Korshærs arbejde i byen de første mange år af byarbejdets indsats med naturaliehjælp og julehjælp, møder, lejre osv. Og i 1960 kan man endelig drive arbejdet fra egen adresse: Korsgade 44.

I 1980 åbnede korshæren sin første varmestue i byen på Østerbro 20, hvor den har ligget siden og tæt på dagligt året rundt stadig giver husly, gratis kaffe og mad til lave priser. Den er fortsat et trygt sted for mange af byens udsatte mennesker, som kender til ensomhed, misbrug og kaos. I 2008 fulgte en varmestue i Nørresundby på Østerbrogade, som i høj grad har vist sig nødvendig. I 1995 var det gaden om natten korshæren inviterede indenfor med natvarmestuen, som fik til huse i Korsgade 44, og som nu har midlertidig adresse i Markusgården. Også her er der fortsat åbent stort set hver nat året rundt. Og der er brug for det.

Skurbyen var et pionerprojekt, da den åbnede i 1997, som mulighed for egen bolig det var realistisk at fastholde – også for mennesker med massivt misbrug. Det viste sig, at den ikke alene betød tag over hovedet for sin seks beboere, men i høj grad et hjem.

Familiearbejdet har fra begyndelsen været vægtet højt af Kirkens Korshær, og blev for fuld styrke genoptaget, da man i 2000 åbnede ”Børnehjørnet” i Danmarksgade, og hvor korshærens medarbejder i familiearbejdet fik kontakt med en stadig voksende gruppe af familier med så få ressourcer, at det nærmer sig reel fattigdom. Familiearbejdet arrangerer lejre, ture og aktiviteter og bistår med rådgivning.

Gårdprojektet er et kapitel for sig, som blev indledt med, at man fra varmestuen på Østerbro tog ud til et lejet husmandssted ved Mou nogle dage om ugen for at dyrke jorden og have forskellige aktiviteter. Adressen blev senere flyttet til Nørkæret 75, hvor gården stadig er, og i 2000 blev det muligt at ansætte de første to medarbejdere, så man kunne tilbyde aktiviteter fire dage om ugen. I 2008 åbnede korshæren for FAII-midler et tilsvarende aktivitetsprojekt i byen i tilknytning til genbrugsbutikken i Lille Kongensgade. Projektet var vel besøgt og en tiltrængt mulighed for mange, og det var smerteligt at stedet måtte lukke, da der ikke var midler til at fortsætte det efter projektperiodens ophør i udgangen af 2011.

Siden 1937 har Kirkens Korshær i Aalborg haft sin egen præst (dog ikke den samme gennem alle årene!), som tillige er sognepræst ved Ansgars Kirke. Korshærspræsten er også arresthuspræst.

Genbrug er en vigtig del af korshærens arbejde. Butikkerne er ansigtet ud ad til og en vigtig indtægtskilde til at opretholde arbejdet. Genbruget begyndte som loppemarked en gang om ugen i Korsgade og i 1988 åbnedes den første butik på Kastetvej. Samme år fik varmestuen sin egen butik på Østerbro. 1995 åbnede korshæren butikken i Lille Kongensgade, som nu er delt ud på to butikker: i Reberbansgade og Sundsholmen. Kirkens Korshær i Aalborg har desuden genbrugsbutikker i Søndergade (Aalborg), Gandrup, Fjerritslev, Nibe, Vodskov og Hals.